Hvis du har brug for at tale med et andet menneske

Klik her for at komme til sjaelesorg.nu

Sjælesorg på nettet er en mulighed for at chatte med et andet menneske om lige præcis det, som man går og tumler med. Præsten er en erfaren samtalepartner, et medmenneske som lytter, trøster og tager dig alvorligt.
Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og er en gratis fortrolig samtale med en præst.

Dagens ord

Her kan du høre eller læse Dagens Ord, salmer, Fadervor eller andre bønner.

Skal dit barn døbes?

I kan bestille dåb ved at ringe til sognepræsten.

I skal vælge mindst 2 og højest 5 faddere til barnet. Hvis en af forældrene bærer barnet under selve dåbshandlingen, tæller vedkommende med som en af fadderne.

Sognepræsten registrerer fadderne digitalt og har dertil brug for at få fulde navn og adresse på fadderne oplyst.

Det er ingen juridiske forpligtigelser forbundet med at stå fadder, men man forpligter sig på barnet indenfor en kristelig ramme.

For at være fadder skal man selv være døbt og mindst have nået konfirmationsalderen.

Præsten vil invitere jer til en dåbssamtale, hvor dåbens betydning og selve ritualet bliver gennemgået.

Er man døbt, er man dermed også medlem af Folkekirken.

Det er aldrig for sent at blive døbt.

Hvad er barnets navn?

Inden barnet er seks måneder, skal det have et navn. Det kan ske enten ved dåb
eller ved navngivelse. Navngivelse sker med NemID på borger.dk.

Hvis forældrene ikke er gift, kan barnet ikke få faderens efternavn,
før faderskabet er anerkendt.